Billig parkering - 850 p-pladser i Aalborg
Her finder du svar på alle dine spørgsmål om parkering i Friis Shoppingcenter.
Leder du efter en billig parkeringsplads i Aalborg midtby?
Så er du altid velkommen i Friis Shoppingcenters parkeringshus i Aalborg centrum.
Parkering i Friis Shoppingcenter
I Friis Shoppingcenter får du den første times parkering gratis (pr. døgn). Herfter er prisen 16 kr pr. påbegyndt time. Friis har mere end 850 parkeringspladser midt i Aalborg centrum.
Sådan fungerer parkeringssystemet
Når du kører ind og ud af vores p-kælder, aflæses din nummerplade automatisk. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget, når du kører ind. Din bil og nummerplade bliver automatisk fotograferet, hvorved din parkering er startet og registreret.
Du skal først betale, når du forlader p-kælderen. Det kan du gøre i en af vores betalingsautomater, her indtaster du blot din nummerplade og så er du klar til at betale.
Du kan også benytte parkeringsapps (EasyPark, ParkMan eller ParkPark) i forbindelse med din parkering i Friis.
Betal for din parkering her
Har du glemt at betale? Eller ønsker du blot at betale efter udkørsel, kan du gøre dette op til 48 timer EFTER udkørsel.
Bemærk, hvis beskeden: "ingen faktura fundet" kommer frem, så er der ingen parkering at betale for.
Hent parkerings- og betalingsapp
Kommer du i elbil? Oplad din bil ved en af vores 22 ladestandere
I samarbejde med Clever kan du oplade din elbil i Friis Shoppingcenter, mens du parkerer og nyder en dag med shopping.
Du finder 5 stk. hurtigladestandere og 17 stk. 22 kW ladestandere i vores parkeringskælder til højre lige efter indkørslen.
Sådan gør du:
- Kør ind i parkeringskælderen i Nyhavnsgade.
- Vælg den højre bane.
- Drej straks til højre.
- Scan din Clever-ladebrik eller brug Clevers app for at starte og betale for opladningen.
- Sæt ladestikket i ladestanderen og derefter i din bil. Opladningen starter automatisk efter et par sekunder.
- Husk at betale for din parkering i Friis inden du kører ud.
Vigtigt:
Vær opmærksom på, at din bil max må være 2.10 meter høj i området ved ladestanderne.
Parker hensynsfuldt så der også er plads til en bil ved ladestanderen ved siden af.
Pladsen foran ladestanderen er kun til låns, mens din bil lader. Vær hensynsfuld og giv plads til den næste elbilist, når din opladning er færdig.
Brug for hjælp til parkeringssystemet?
Har du spørgsmål eller oplever problemer med parkeringssystemet, er du velkommen til at kontakte SikkerParkering på tlf. +45 7226 8375 eller mail parkering@sikkerparkering.dk
Abonnementsparkering
I Friis Shoppingcenter tilbyder vi også abonnementsparkering. Opretter du dig som kontokunde, behøver du ikke at tænke på betaling. Du betaler et fast beløb pr. måned til en fordelagtig pris. Parkering i Aalborg har aldrig været lettere:
- Døgnparkering 24/07: 1150,- inkl. moms pr. måned
- Natparkering kl. 18-10: 350,- inkl. moms pr. måned
Hvis du gerne vil oprettes som fast abonnementskunde, så klik her:
Parkering - Sikkerparkering (securitas.dk)
Eller kontakt kundeservice på parkering@sikkerparkering.dk eller pr. telefon 7226 8375.
OBS! Abonnementskunder kan kun parkere på plan -4, ellers vil der blive opkrævet yderligere betaling.
Døgnåbent parkeringshus centralt i Aalborg
Parkeringshuset i Friis Aalborg har døgnåbent, og du kan derfor også have din bil parkeret natten over. Så behøver du ikke tænke på parkering, hvad enten du skal shoppe, have en overnatning, spise en god middag eller nyde byens mange andre tilbud. Ønsker du adgang til parkeringshuset udenfor centrets åbningstid, skal du blot benytte indgangen mellem de to gangbroer på Nytorv.
Ofte stillede spørgsmål
Jeg har glemt at betale og er på vej ud af området, hvad kan jeg gøre?
Hvis du har glemt at betale og sidder i bilen på vej ud af p-kælderen, vil du flere steder mod udkørslen blive gjort opmærksom på, at du skal huske at betale. Lige inden udkørslen er der et opsamlingsområde med 3 parkeringspladser, hvor du må holde i maks. 15 min. Ca. 40 m. fra opsamlingsområdet er der en betalingsautomat, der modtager kreditkort. Parkeringspladserne i opsamlingsområdet er forbeholdt de bilister, som har glemt at betale og skal over til betalingsautomaten inden udkørsel. Parkering i opsamlingsområder længere end 15 min. kan medføre en parkeringsafgift på 750 kr. – Husk derfor at stille p-skiven
Hvad sker der, hvis jeg har forladt p-kælderen uden at betale?
Er du kommet til at køre uden at betale, kan du fortsat nå det op til 48 timer efter du har forladt p-kælderen. Ved glemt betaling har du op til 48 timer til at betale. Det gør du ved at indtaste din nummerplade her. Har du glemt alt om betalingen i centret samt de efterfølgende 48 timer, vil du modtage et gebyr på 250 kr. + den parkerede tid
Hvad sker der hvis jeg glemmer at betale, og vælger at køre ned i p-kælderen igen?
Så vil du være registeret i systemet to gange. Du kan betale for din første parkering online op til 48 timer, efter du har forladt p-kælderen. Din anden betaling foretager du blot, som du plejer – Husk: har du holdt parkeret inden for den 1 gratis time, kan du bare køre ud igen.
Hvordan kommer jeg ned i p-kælderen efter centrets lukketid?
Du har adgang til p-kælderen døgnet rundt via indgangen på Nytorv (på gadeplan mellem de to gangbroer). Her skal du indtaste din nummerplade på skærmen til højre for døren for at låse døren op. Kan du ikke huske din nummerplade, ring da på dørtelefonen under skærmen.
Hvad hvis jeg kommer til at betale for et forkert registreringsnummer?
På automaterne bliver du flere gange spurgt, om du vil betale for det valgte registreringsnummer. Kommer du alligevel til at betale for et forkert registreringsnummer, kan du ikke få pengene igen, da bilens registreringsnummer er ude af systemet. Hvis du opdager fejlen, imens du er i centret skal du huske at betale for din egen parkering. Hvis du er kørt ud af p-kælderen, har du 48 timer til at foretage din betaling online, ellers vil du få tilsendt en bøde på 250 kr. + den parkerede tid.
Hvad hvis jeg ikke kan finde mit registreringsnummer på automaten?
Hvis du ikke kan finde dit registreringsnummer på automaten ved betaling, så har kameraet muligvis ikke registreret din bil. Du skal stadig indtaste dit fulde registreringsnummer, trykke på ”Godkend” og følge instruktionen på skærmen. Nummerpladen kan muligvis ikke registreres, hvis ikke den overholder færdselsloven (hvis den er beskidt, bøjet/bulet, monteringsskruerne sidder forkert eller på anden vis er sløret). Der vil herefter ske en manuel sammenkædning af billeder og registreringsnummer.
Skal jeg checke ud på automaten, hvis jeg holder parkeret under 1 time?
I princippet nej, men vi opfordrer alligevel til det. Herved undgår du at få en bøde, hvis du alligevel overskrider den ene gratis times parkering, inden kameraet ved udkørslen registrerer din bil.
Hvad hvis jeg har betalt i automaten, men går op i centret igen?
Din parkering stopper først, når kameraet registrerer din bil ved udkørslen. Du har 30 min. til at forlade p-kælderen, herefter påbegynder betalingen igen.
Hvor kan jeg lade min El bil?
Oplad din bil ved en af Friis Shoppingcenters 22 ladestandere
I samarbejde med Clever kan du nu oplade din elbil i Friis Shoppingcenter, mens du parkerer og nyder en dag med shopping.
Du finder 5 stk. hurtigladestandere og 17 stk. 22 kW ladestandere i vores parkeringskælder til højre lige efter indkørslen.
Sådan gør du:
- Kør ind i parkeringskælderen i Nyhavnsgade.
- Vælg den højre bane.
- Drej straks til højre.
- Scan din Clever-ladebrik eller brug Clevers app for at starte og betale for opladningen.
- Sæt ladestikket i ladestanderen og derefter i din bil. Opladningen starter automatisk efter et par sekunder.
- Husk at betale for din parkering inden du kører ud.
Vigtigt:
Vær opmærksom på, at din bil højest må være 2.10 meter høj i området ved ladestanderne.
Parker hensynsfuldt så der også er plads til en bil ved ladestanderen ved siden af.
Pladsen foran ladestanderen er kun til låns, mens din bil lader. Vær hensynsfuld og giv plads til den næste elbilist, når din opladning er færdig.
Hvordan foregår parkering for CABINN gæster?
Henvend dig i receptionen hos CABINN, og de vil guide dig.
Automaten virker ikke, hvad gør jeg?
Hvis betalingsautomaten ikke virker, gå til en af de andre automater i p-kælderen. Hvis de alle er ude af drift, kontakt SikkerParkering på tlf. +45 7226 8375 .
Er der handicapparkering i Friis?
Der er handicapparkering på plan -1, hvor der er 1 times gratis parkering og herefter koster det 16 kr. pr. påbegyndt time. Husk at gyldigt invalid-/handicapkort skal være synligt i bilens forrude.
Hvad med min motorcykel?
Du har mulighed for at parkere din motorcykel i p-kælderen. Din nummerplade registreres automatisk og du skal betale for din parkering, når du forlader centret igen. Du skal dog huske at parkere i parkeringsbåsene og ikke være til gene for de øvrige bilister, da det ellers kan medføre et kontrolgebyr.
Hvor høj må bilen være?
Biler må max. være 2,4 meter høje for at komme ind i parkeringskælderen og kan kun parkere på plan -1. Du skal være opmærksom på, at max højden på plan -2,-3 og -4 kun er 2,0 meter høj. Du vil blive advaret med skiltning inden du kører ned på plan -2, hvor bilen kun må være 2,0 meter.
Tilbud fra butikkerne
Tilmeld dig gratis til PLUS+ og deltag i konkurrencer, events og få lige lidt ekstra ud af dine besøg i centret.
Parkeringsmuligheder i Aalborg generelt
Kort over parkeringszone og parkeringstakster
Ønsker du et hurtigt overblik over de forskellige steder, du kan parkere i Aalborg midtby, har Aalborg Kommune heldigvis tegnet et kort, som viser dig offentlige og private parkeringsmuligheder. Her vises også parkeringstaksterne for de offentlige parkeringszoner.
Hvad koster det at parkere i Aalborg?
Prisen på parkering i Aalborg svinger afhængigt af placering. Ligeledes er der forskel på prisen hos private parkeringsanlæg og offentlige parkeringspladser. I udgangspunktet er prisen for parkering i Aalborg midtby omkring 17 kroner per time.
I Friis koster det 16 kr. pr. påbegyndt time og første times parkering er gratis (pr. døgn).
Find en ledig parkeringsplads
Hvis du har brug for at parkere midt i Aalborg, er der desværre ikke garanti for at finde en ledig parkeringsplads på de offentlige anlæg. Heldigvis kan du let tjekke, hvor der er ledige parkeringspladser, førend du tager af sted.
Med appen, Aalborg City til IOS og Android, får du et samlet overblik over ledige parkeringspladser i Aalborg, heriblandt også i Friis Shoppingcenter, så du slipper for at skulle køre hele byen rundt. Med appen i hånden finder du let et sted at efterlade din bil
Parkering - Friis Shoppingcenter
Friis Shoppingcenter
I Friis Shoppingcenter får du den første times parkering gratis. Herefter er prisen 14 kroner pr. påbegyndt time. Friis har mere end 850 parkeringspladser midt i Aalborg centrum. Du kan enten betale for parkering via p-automat, online eller gennem en app på mobilen.
Adresse: Nytorv 27, 9000 Aalborg
Parkering - Q-park parkeringshus
Q-park parkeringshus
Q-park har otte parkeringshuse fordelt ud over Aalborg. Du finder blandt andet et ved Aalborg Kulturcentrum, Kennedy Arkaden og Sundhedens hus. Priserne varierer fra parkeringshus til parkeringshus. Prisen starter ved 16 kroner og går op til 20 kroner i de af parkeringshusene, der befinder sig i centrum af Aalborg.
Adresse: Kennedy Arkaden, 9000 Aalborg
Parkering - Sauers Plads
Sauers Plads
På Sauers plads kan du holde uden licens for 7 kroner i timen. Du kan holde gratis på Sauers plads i hverdagen mellem 19:00 – 08:00 og lørdag fra kl. 16:00 til mandag kl. 08:00. Betaling af parkeringstakst kan ske gennem parkeringsapp på telefonen.
Adresse: Sauers Plads, 9000 Aalborg
Parkering - Budolfi Plads
Budolfi Plads
Du kan parkere bilen i Budolfi Plads parkeringskælder i Aalborg midtby. Her koster det 16 kroner i timen at have sin bil parkeret. Parkeringskælderen har døgnåbent, og det koster 5 kroner at parkere i mellem klokken 20:00 – 08:00.
Adresse: Budolfi Plads, 9000 Aalborg
Parkering - Aalborg Kongres og Kulturcenter
Aalborg Kongres og Kulturcenter
Omkring Aalborg Kongres og Kulturcenter kan du parkere for 7 kroner i timen. Hvis du parkerer mere end fem timer samme dag, vil resten af din parkering dog være gratis. Ved ankomst skal du huske at tilmelde dig parkering med dit betalingskort via p-automaten. Husk også altid at tjekke ud, inden du forlader parkeringsområdet.
Adresse: Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Parkering - Aalborg City Campus
Aalborg City Campus
Aalborg City Campus har mere end 370 parkeringspladser. Parkeringshuset er placeret tæt ved SOSU Nord og HF&VUC Nord og er derfor et ideelt sted at parkere bilen, hvis du går på et af disse uddannelsessteder eller arbejder i området. Prisen er 16 kroner i timen, og der er mulighed for at benytte parkeringshuset døgnet rundt.
Adresse: Kielersvej 11, 9000 Aalborg
Parkering - Musikkens Hus
Parkering ved Musikkens Hus
Der findes en række muligheder for parkering nær Musikkens Hus. De tætteste parkeringsmuligheder er Friis Shoppingcenters parkeringshus, hvor du får den første times parkering gratis, parkeringskælderen Kulturen, P-hus Havnemøllen eller P-hus Kornmøllen. Begge ligger i gåafstand til Musikkens Hus.
Adresse: Musikkens Pl. 1, 9000 Aalborg