Din fantastiske krop: en plakatudstilling om kroppen!

Et samarbejde mellem Kunsten of Modern Art Aalborg og Friis Shoppingcenter

Vi vil fejre mangfoldigheden og skønheden i vores alles kroppe gennem en plakatudstilling i samarbejde med Kunsten, der hylder den unikke skønhed i hver enkelt af os. Vi stræber efter at sætte fokus på selvværd og kropslig kærlighed, og vi inviterer dig til at være en del af denne vigtige samtale.

Siden kunsthistoriens spæde begyndelse har kunstnere skildret menneskekroppen i alle dens former og udtryk. Dog har det mandlige blik ofte domineret, hvor den nøgne kvindekrop traditionelt har været det foretrukne motiv. Ikke desto mindre rummer kunsthistorien en mangfoldighed af kropsskildringer, der spænder fra den nøgne kvindekrop til det surrealistiske og fragmenterede udtryk - og alt derimellem.

Gennem udstillingen i centret ønsker vi at udforske og udfordre forestillinger om kroppen og køn, og vi håber, at du vil lade dig inspirere, engagere og reflektere over kunstværkernes betydning.

Vind en plakat fra plakatudstillingen

Deltag i konkurrencen om din yndlings plakat fra vores plakatudstilling. Du deltager ved at indlæse dit lod i vores app - Deltag her

Kig forbi udstillingen og/eller læs mere om værkerne i nedenstående.

Plakat 1

Hvad er en flot krop?

I maleriet ses en nøgen person løbende i en skov. Nærmest taget på fersk gerning er blikket vendt direkte mod os. Personen har både mandlige og kvindelige træk, og det er derfor op til os at afgøre, hvilket køn vi tror personen er. Denne danske kunstnersplakat kan ses i centret - ved du mon allerede nu, hvilken kunstner det er?

Plakat 2 af Rita Kernn-Larsen

Hvor mange dele består din krop af?

Lilla læber svæver i horisonten på en gul baggrund. I højre side ser vi et stort blad, der også kan ligne en stor grøn tunge. I midten af bladet holder en hånd en glaskugle med et øje. Rita Kernn-Larsen (1904-1998) malede surrealistiske landskaber, og i dette værk lader hun kroppen flyde ud i et drømmende landskab, så den opløses. Kun enkelte kropsdele som mund, øjne og hænder er tilbage, så vi selv skal forestille os resten af kroppens dele.

Plakat 3 af Le Corbusier

Kan kroppen være et hus?

Den schweiziske arkitekt og kunstner Le Corbusier (1887-1965) var en af de mest indflydelsesrige personer i moderne arkitektur. I hans værk Le soir (på dansk Aftenen) skabte han en collage af arkitektur og former, der kan ses som en bygning med en dør, en vase og en vandhane. En flad rød krop er malet nærmest som aftensolen, der ligger sig over byen, eller en bygning, der tårner op i baggrunden. Le Corbusier giver dermed kroppen en anden funktion end forventet og bringer noget genkendeligt ind i en form for arkitektonisk plantegning.

Plakat 4

Falder du i et med baggrunden?

I midten af maleriet ses en person, der står lettere foroverbøjet. Ved personens venstre side kan man svagt ane en anden menneskekrop, der i højere grad forsvinder i baggrundens farver. Her er der malet to kroppe, der på hver sin måde kommer til syne for os. Maleren elskede at arbejde med farver og lys, hvilket også kan ses i dette værk, hvor han eksperimenterer med farverne i baggrunden og personerne, der kan være svære at adskille. Hvem kunstneren er, og plakaten, kan ses i centret

Plakat 5 af Maria Lassnig

Er din krop i forfald?

Den østrigske kunstner Maria Lassnig (1919-2014) har i sine kunstværker arbejdet med den menneskelige krop og især sin egen. Grønt portræt er et eksempel på dette, hvor hun har portrætteret sit yngre jeg på en stol kun iført bukser. I baggrunden anes en ældre person, sandsynligvis Lassnig selv, med hænderne på hendes skuldre og blikket vendt mod os. Begge kvinder kigger sårbart og stålfast på os, og viser den skrøbelighed, der er at finde i livets gang og det at acceptere at kroppen går i forfald.

Plakat 6 af Kathrine Ærtebjerg

Er mennesket et dyr?

Kathrine Ærtebjerg (f. 1969) maler verdener, der ligger på grænsen mellem drøm og mareridt. Hun blander en figurativ stil, der kan minde om et børneunivers, med det surrealistiske udtryk, hvor kroppene både er mennesker og dyr. Dyrene rejser sig op med arme og ben som mennesker, hvor mennesket ligger på jorden som en dukke med et uhyggeligt fastfrosset grin.

Kathrine Ærtebjerg, Den glade hr. Hansen, 2005

Plakat 7

Er kroppen og naturen forbundet?

På denne plakat er der malet en scene, hvor et ungt par går en tur i skoven. I skovbunden anes nyligt udsprungne anemoner, som den unge kvinde har plukket en buket af. Maleriet giver os ikke umiddelbart svar på, hvad der er sket forud for denne scene, eller hvad der kommer til at ske. Men det er nærliggende at tolke en forbindelse mellem den nyligt udsprungne natur og det unge par. Plakaten og hvem kunstneren er, kan ses i centret

Plakat 8 af Maria Nordin

Kan bevægelser indfanges?

De sarte farver og vandfarvens flydende form giver en følelse af nedtrykthed og skrøbelighed, hvor kroppen udenfor tid og sted står fastfrosset midt i en bevægelse. Den svenske kunstner Maria Nordin (f. 1980) er fascineret af menneskekroppen, som hun i sine værker undersøger i forskellige positioner og bevægelser og i samspil med andre materialer, fx stofstykker.

Plakat 9 af Vilhelm Lundstrøm

Har kroppen farver?

Maleriet Siddende Model viser en siddende nøgen kvinde fra livet og op. Kvindens ansigt er uden øjne, mund og andre kendetegn, og vi ved derfor ikke, hvem hun er. For Vilhelm Lundstrøm (1893-1950) var det vigtigste i hans kunst farverne og formerne. Kunstneren Ejler Bille har udtalt, at ”Lundstrøm maler en kvinde, som han maler en kande – og omvendt”.

Vilhelm Lundstrøm, Siddende model, 1939,

Plakat 10

Hvor få linjer skal der til for at antyde en krop?

Denne kunstner er en del af den danske modernisme, hvor han er kendt for at gøre oprør mod det naturefterlignede maleri. Han eksperimenterede med balancegangen mellem det genkendelige og det abstrakte, hvilket værket her er et eksempel på. Kroppens abstrakte form, der efterligner linjerne i baggrunden, forenes med ansigtets mere genkendelige, figurative karakter. Plakaten og hvem kunstneren er, kan ses i centret

Harald, Giersing, Sovende pige i blå kjole, 1926,

Plakat 11 af Mamma Andersson

Fortæller din krop en historie?

En tung mørk baggrund og tre violiner, der hænger fra loftet, udgør scenen for svævende og dansende menneskekroppe. Nogle kroppe svæver løsrevet rundt, hvor andre går i et med et slags bjerglandskab. Den svenske kunstner Mamma Andersson (f. 1962) har malet et underligt drømmeteater, hvor kroppene både strækker sig og krøller sig sammen i en forestilling, som vi ikke kender historien i.

Plakat 12

Hvad afslører kroppen om dit humør?

På denne plakat ses et uklart rum, som en mand, kunstneren selv, er på vej igennem, enten til eller fra noget. Maleriets farver og kroppens form skaber en nedtrykt stemning, hvor kroppen virker til at afspejle mandens humør. Denne kunstner malede livet og den moderne tilværelse gennem et mørkt og til tider foruroligende kunstnerisk univers. Han tog udgangspunkt i sig selv og mennesket generelt, såvel fysisk som psykisk. Værket og hvem kunstneren er, kan ses i centret

Plakat 13 af Henry Heerup

Hvordan maler man omsorg?

Henry Heerup (1907-1993) har i Vanløse-madonna malet en mor med sit barn i favnen. Det var Heerups kone Mille og deres søn Ole, som stod modeller til billedet i kunstnerens atelier i Vanløse. Selvom deres blikke er rettet mod os, så omfavner deres kroppe hinanden og giver os et glimt af et intimt øjeblik mellem mor og barn, såvel som mor, far og barn, idet Heerup maler dem.

©Henry Heerup / VISDA 2024

Plakat 14 af Cathrine Raben Davidsen

Flyder du sammen med nogen?

Nærmest gennemsigtige kvindekroppe flyder oveni hinanden som spøgelser i Catherine Raben Davidsens (f. 1972) maleri Things to come. Kroppene vikles sammen og forsvinder ind i hinanden og baggrunden i en gådefuld og trist atmosfære, hvor virkelighed og drøm smelter sammen. Raben Davidsen udforsker i sine værker mytologier, traditioner og får inspiration fra renæssancens portrætter og motiver.

Cathrine Raben Davidsen, Things to come, 2010

Marc Chagall, Le clocher d'Orgeval, 1949

Plakat 15 af Marc Chagall

Kan man male kærlighed?

Den russisk-franske kunstner Marc Chagall (1887-1985) er blevet kaldt ‘kærlighedens maler’, hvilket også afspejler sig i værket Le clocher d’Orgeval (på dansk Klokketårnet). Selvom blomsterbuketten dominerer det grønne billede, så er det for mange baggrunden, der fanger blikket. Her ses et klokketårn og en kvinde i kærlig omfavnelse med en mand. Selvom penselstrøgene er helt enkle, og selvom farverne smelter sammen med baggrunden, har kunstneren alligevel kunnet udtrykke en ømhed i de simple kroppe. Parret kan ses som et nygift brudepar. Det var et motiv, Chagall malede mange gange efter han selv var blevet gift.

Plakat 16 af Le Corbusier

Afslører kroppen dine hemmeligheder?

Le Corbusier (1887-1965) har med få linjer malet en kvindekrop, der med nærmest tilfældige farveflader og eksperimenterende linjer skaber en både genkendelig og abstrakt krop. Kvinden sidder ved et bord, hvor armene er afslappet placeret, som midt i en samtale, og kinderne rødmer. Værket hedder Secret (på dansk Hemmelighed). Måske gemmer kvinden på en hemmelighed, som hun er ved at fortælle os?

Plakat 17

Hvilken betydning har kropssproget?

Forårssolen er ved at gå ned over bjergene i Firenze, imens et ungt par sidder ved aftensbordet. Kvinden byder smilende manden at drikke af sit vinglas, og han ser drømmende på hende. De læner deres kroppe frem mod hinanden, og med blikket imellem dem er vi ikke i tvivl om den blomstrende forelskelse. Denne kunstner har i dette ikoniske maleri ikke kun skildret en forelskelse, men også malet en moderne fortolkning af den ældgamle syndefaldsmyte, hvor kvinden, Eva, frister manden, Adam. Se plakaten og hvem kunstneren er i centret.

Plakat 18 af Wilhelm Freddie

Hvor politiske kan kroppe være?

Nederst i midten af værket står en lille mand på størrelse med en tinsoldat. Det er ikke en tilfældig mand, men den tyske rigskansler Adolf Hitler i karakteristisk positur. Til højre ses et ungt par i en kærlig relation, hvor omfavnelsen møder det surrealistiske udtryk i de forvredne kroppe. Parret kan ses som et symbol på kærligheden, der, sat over for Hitler, kan forstås som det, der skal give nazismen modstand. Wilhelm Freddie (1909-1995) lader hermed kroppene i maleriet bære hans politiske budskab.

Wilhelm Freddie, Meditation over den antinazistisk kærlighed, 1936

Tal R, Søster, flegermus og ufærdigt, 2022

Plakat 19

Hvilke kropsdele skal gemmes?

På denne plakat er der en kvindekrop, der stående på knæ strækker armene over hovedet og blotter hele kroppen for os. Kroppens skygger er malet med forskellige rødlige nuancer, som giver en rumlig fornemmelse af kroppen. I venstre side af billedet, brydes resten af maleriets malestil ved at lave en form for stregtegning af en penis. En kropsdel, der oftest i virkeligheden er gemt væk, og her i maleriet står ufærdigt frem. Se værket og hvem kunstneren er i centret.

Plakat 20

Er vores kropssyn farvet af vores nationalitet?

Blandt neon orange vanddråber kravler en spædbarnskrop med to hoveder, der kigger i hver sin retning. Ansigterne spejler dog ikke kroppens alder. Denne indiske kunstner henter inspiration fra den indiske gudeverdens æstetik og motivverden og blander i denne akvarel forskellige menneskekroppe og ansigter sammen, men låner også dele fra dyreverdenen. Fx ansigternes lange tunger og de gule prikker kan minde om dele fra et krybdyrs krop. En lilla navlestreng forbinder kroppen med nogen - eller måske noget udenfor billedet? Se værket og hvem kunstneren er til vores plakatudstilling i centret her i september.

Rina Banerjee, Den intellektuelle opdagelsesrejsende som en underudviklet tohovedet mand plyndrede og efterabede de indfødtes drømme. Hans udbytte var en individuel identitet, 2008