10. august - 23. august
Madglade dage i Friis 😋🍔
Fra d. 10.-23. august er Friis fyldt med smagsoplevelser, street art og madglæde.
Vi fylder kalenderen med alt fra street art og street food til picnic på taget, ismesterskab, og madbanko. Kort sagt: Der er rigeligt at sætte tænderne i.
Se hvad du kan opleve under perioden👇🏻
🎨End Of The Line festival i Karolinelund
Fra 13.-16. august forvandles Karolinelund til en levende street art-festival, når End of the Line samler mere end 30 lokale, nationale og internationale kunstnere, der skaber kunst live midt i Aalborg.
Som en del af festivalen bliver det ikoniske vægmaleri fra Friis Streetfood gradvist overmalet og får et helt nyt udtryk. Samtidig kan du hente en særlig End of the Line-menu hos Friis Streetfood og tage den med ud i festivalstemningen.
👉 Læs mere om festivalen, kunstværket og festivalmenuen.
🍽️ Nordjysk Madfestival rykker ind i Friis
Fredag d. 21. august bliver Friis fyldt med madoplevelser.
Program for dagen:
Kl. 15-19
👨🍳 TECHCOLLEGE i teltet på Gabels Torv (fri entre)
Kl. 15-17
🎲 Madbanko* på 1. sal i Friis. Tilmeld dig her
Kl. 16-18
🍦 Ismesterskab* - se med når de dygtige deltager kæmper om mesterskabet. Tilmeld dig her
Kl. 17-19
🧺 Picnic på taget*
Den 21. august kan du nyde en sommeraften på taget af Friis med din favoritmenu fra Friis Streetfood og udsigt over Aalborg.
Billetpris: 129 kr. pr. person.
*Flere aktiviteter kræver billet eller tilmelding. (men du er selvfølgelig altid velkommen til at komme og se på👀)
🌆 Se Aalborg med nye øjne
Kom med på Street Art & Street Food, hvor Aalborg Tours guider dig gennem byens street art-univers, inden turen slutter med streetfood i Friis Streetfood.
📅 21. eller 27. august
Billetpris: 150 kr. pr. person
Hvad er Aalborgs livret? 🍕🍔🍟
Vi har brug for din hjælp!
Som en del af Madglade dage vil vi kåre Aalborgensernes livret – og det er du med til at bestemme!
På væggen bag rulletrappen finder du fra d. 10.-23. august, en række populære retter. Tag et klistermærke, og sæt din stemme på den ret, du ikke kan leve uden.
Er du til pizza, burger, sushi, pasta eller noget helt femte? Stem på din favorit, og vær med til at afgøre, hvilken ret der løber med titlen som Aalborgensernes livret.
📍 Find afstemningen ved væggen bag rulletrappen
📅 Stem senest d. 24. august
Efter afstemningen tæller vi stemmerne op og afslører, hvilken ret der er Aalborgensernes helt store favorit.
🍻 Skål for gode smagsoplevelser
Den 27. august inviterer Friis Streetfood til en hyggelig ølsmagning med spændende øl, fortællinger og masser af god stemning.
Billetpris: 99 kr. pr. person