20. november
15:00 - 16:30
Kom og vær med når Aalborg Karneval holder fernisering i Friis🎉
Torsdag den 20. november kl. 15–16.30 fejrer vi afsløringen af årets karnevalsplakat i Friis Shoppingcenter! Kom og mød årets kunstner Filip Hartman, der i samarbejde med Galerie Wolfsen har skabt værket bag Aalborg Karneval 2026.
Temaet “Uden dig – ingen os” hylder fællesskabet og den energi, de unge bringer til byen – for uden dem, ingen liv i gaderne og ingen gnist i kulturen.
Vi byder selvfølgelig på lidt drikke og lidt godt til ganen, mens vi sammen fejrer kunsten, karnevallet og fællesskabet. Der bliver festlig stemning, mulighed for at købe og få signeret plakaten – og masser af karnevalsglæde midt i centret.
Friis er stolt partner på Aalborg Karneval, og vi glæder os til at fejre dagen sammen med jer! 🎉