Friis10:00 - 19:00
|
Magasin10:00 - 19:00
|
  

Forårstendenser 2020 er på hylderne!

En ny sæson tager sin begyndelse og det er tid til at opgradere forårsgarderoben med lækre trends. I den forbindelse har vi lavet en guide til dig, så du er sikker på at være med på de nyeste trends i foråret. Der er nogle tendenser, vi ikke kan komme udenom i 2020 – og de går igen hos brands over hele verden. Læs med her, for at blive klogere på, hvad din garderobe skal indeholde i foråret 2020.
 
Get inspired
I foråret 2020 handler det først og fremmest om at dyrke sin personlige stil – og du skal ikke være bange for at kaste dig ud i farver. I år er forårets mode inspireret af både 70’ernes boho- og safari-look, 80’ernes lak og 90’ernes minimalisme, hvor velkendte klassikere hitter igen.
 
Bæredygtighed er ’Det Nye Sort’
Genbrugsmaterialer og naturlige fibre er nøgleord for forårskollektionerne. Bæredygtighed er blevet en naturlig del af mange modebrands og et område, der fortsat vil have stort fokus i 2020. Her er der tale om bæredygtige arbejdsgange og materialer for at imødekomme ønsker om en grønnere omstilling.
Så du kan roligt arve din forældres aflagte tøj, hvis du gerne vil rocke forårstendenser i 2020.
 
Key Items of the season
Der er især tre items, der kommer til at være i fokus i forårsmoden 2020 til kvinder: Blazeren, vesten og den store kjole.
 
Blazeren:
Den velkendte blazer bliver uundgåelig i foråret, og den er allerede at finde hos mange modebutikker. Særligt er oversize blazeren i fokus, hvor den præsenteres både i de klassiske farver som hvid, sort, grå og beige, men også i sæsonens moderne tern.
Blazeren er altid god til at give det sidste touch til et outfit samt en sikker vinder, hvad enten dit outfit skal dresses op eller ned.
 
Vesten:
Vesten er en anden tendens, som vil dominere forårstøjet 2020. Vesten vil ses både i traditionelt design, som en pullover i strik, i tern eller med striber, men den vil også være at finde i læder, hvor looket er lånt fra den velkendte herrevest. Læder, i både vegan og ægte, er en stor tendens i 2020.
Brug vesten over en klassisk hvid skjorte, og erstat 00’ernes ’jakkesætsvest’ med en mere nutidig fortolkning med rullekrave og smarte mønstre.
 
Den store kjole:
Den store kjole er det tredje item i forårsmoden 2020. Kendetegnet ved kjolen er, at den er oversize og voluminøs. Den bliver designet både i lang og i kort model med ballonform. I dette års forår finder du også kjoler med de velkendte ballonærmer, som hitter endnu en gang.
 
Denne item kan let styles med 90’ernes trend, den berygtede denimbuks, bedst som vi kender den fra den amerikanske tv-serie Beverly Hills 90210. De store kjoler bør styles med lette smykker, så kjolen får dét rampelys, som tiden tendens kalder på.
 
Velkendte klassikere med et ’Fabulous’ twist
Forårsmodens print er klassikere med twist. Her går især de velkendte polkaprikker og skandinaviske tern igen. En nyere tendens er oversize tøj i dyreprint, som baner vejen frem i det kommende forår. Leopardprintet er blevet større og zebraprintet bredere i forårsmoden 2020.
 
Herreskjorten:
Herreskjorten vil fortsat være klassiker. Den vil både være at finde klassisk, som vi kender den, men også nyfortolket med et twist – byd velkommen til ’diskokraven’.
 
Tern:
Skotsktern, klovnetern, skaktern eller ’Gingham’. Har du skabet fyldt med basistøj, er tern-mønsteret ideelt til at skabe kontrast til alt det ensfarvede. Det meste er tilladt denne sæson, både mønstermiks og iøjnefaldende farver – det kun fantasien, der sætter grænser.
 
Farver:
Alle farver fra 90’ernes farvepalette kan mixes og matches på kryds og på tværs, men særligt den limegrønne bliver dominerende i dette forår. Den grønne limefarve fungerer godt med de afdæmpede nuancer, hvor hovedsageligt beige og pastel lilla er et musthave i garderoben, for at skabe en cool kontrast mellem den iøjnefaldende modefarve og de helt klassiske nuancer. De limegrønne farver hænger også godt sammen med årets ’jungleprint’-tendens. Den limegrønne er en farve, som vi kommer til at se ved samtlige styles, hvad enten det er forårsjakker eller accessories.
 
HUSK, at Accessories er et must have i forårssæsonen, hvor minitasker, taljebælter og bøllehatten er trofaste følgesvende til forårets items. Hertil gerne knæhøje lak støvler til at pifte outfittet op.
 
Bliv inspireret til dit nye forårslook i Friis Shoppingcenter og find endnu flere cool 90’er -styles, farver og flotte forårsitems.
Mange af de nye trends er allerede at finde i butikkerne, så det er ikke for tidligt at begynde sin jagt på 2020s modehits. Hold øjne, ører og sindet åben og mød de nye forårstendenser med åbne arme.



Tilmeld dig Friis Shoppingcenters nyhedsbrev
Vil du gerne følge med i, hvornår der er gode tilbud, events og spændende nyt fra Friis Shoppingcenter? Sig ja tak til vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret.
* Obligatorisk
Køn *