Friis
|
Magasin
|
Dalle Valle
  

”Vi havde ikke haft det, vi har i dag, uden det gamle Aalborg”

 

Portræt af Maren F, Anders Tvergaard Larsen

Af Maria Rishøj Petersen
Marketing- og kommunikationsmedarbejder, Friis Shoppingcenter

På et loftsrum i Ø-gade-kvarteret i Aalborg er den Aalborgensiske kunstner Maren F at finde med maling flyvende om ørerne og med farveklatter på skoene. Maling kastes på lærrederne, og penslen fordeler den sorte baggrundsfarve over det store lærred, der ligger på gulvet. Sådan så det ud, første gang jeg besøgte Anders Tvergaard Larsen under taget i hans skrå-loftede atelier i Ø-gaden.

Råt ydre – blødt indre

Da Anders åbnede hoveddøren til opgangen, mødte jeg en 36-årig skaldet mand. Han var iklædt en sort kortærmet T-shirt, stonewashed jeans og sneakers med hvid gummi bund, der engang var sorte, men som i takt med kreative udskejelser var blevet dekoreret til det, der i dag kunne forveksles med re-designede high-end limited sneakers. På trods af det lidt rå ydre, blev jeg mødt med smilende, rare øjne og et imødekommende væsen. Anders er en yderst ydmyg og venlig mand. Udover den nordjyske ydmyghed, kunne jeg fornemme en vis nervøsitet hos Anders.  Som han selv sagde, så havde han aldrig prøvet at blive interviewet før eller for den sags skyld at modtage en opgave af et sådant format som maleriet til Friis Shoppingcenter. Ofte er det private kunder, der henvender sig, idet de er faldet for hans maleriske stil.

Anders inviterer mig pænt indenfor, og vi bevæger os flere etager op, før vi når loftsrummet, hvor lugten af maling hurtigt finder vej til næseborene. Da jeg træder ind, bliver jeg mødt af massevis af farver, hvor pangfarver går igen på stort set alle malerierne. Mine øjne fryder sig over alt den farve i ét rum – det lyser det ellers gamle, brune loftsrum op, og allerede dér fyldes det med god stemning.

Hvordan opstod Maren F?

Anders fortæller, at han bruger en stor del af sin tid på at udfolde sig i kreative rammer, både på arbejdet såvel som i fritiden, hvor han bruger sine selvlærte teknikker i den kreative kunstneriske udfoldelse. Anders har som barn tegnet stort set hver eneste dag. Han fortæller, at han havde en papirrulle, hvor han udsmykkede det hvide papir med flere kilometers tegninger. Det var først senere, at han begyndte at male. Anders’ mor har tidligere haft Anders med på malerskole, hvor hun selv modtog undervisning. Dét var dog ikke noget for Anders, der hurtigt droppede ud af malerkurset igen. ”Det var landskabsmalerier”, siger han og griner, mens han kigger rundt på sine malerier, vi sidder omringet af, som med sine stærke og kraftige farver, må siges at være alt andet end landskabsmalerier.

Anders giver sig i løbet af interviewet god tid til at tænke over visse spørgsmål, før han besvarer dem, og jeg fornemmer hurtigt, at jeg er i selskab med en eftertænksom mand. Anders startede ud med at male med en af sine venner for omkring 14 år siden. Det hele startede i hans lejlighed, sidenhen i en andelsbolig, før de senere fik lokaler til et fælles lokalt galleri. Dette galleri er desværre ikke muligt at opleve længere, da galleriet måtte lukke, idet bygningen skulle sælges forrige år. Sidenhen er hans ven flyttet til Hjørring og har stiftet familie, hvilket har efterladt Anders til selv at udleve sin kreativitet som kunstneren Maren F.

Navnet Maren F opstod, mens de malede sammen, da de kreerede fælles kunstværker, og manglede et kunstnernavn. Da jeg spørger, hvor navnet kommer fra, og hvorfor det er et kvindeligt kunstnernavn, han har valgt, griner han og svarer:

Det er en åndssvag historie, men den har bare hængt ved. Vi havde en ven, der spiste utrolig meget biksemad fra et produkt, der hed Maren Frost, og vi syntes, det var noget ’biksemad’, det vi lavede, så det blev til Maren F.

Det nye og det gamle Aalborg

Anders fortæller i forlængelse af historien om Maren F, at mange tror, at han er en kvinde på grund af det feminint klingende navn. Med malerier der også ofte indeholder kvindelige ansigter eller hoveder samt farver som pink og lilla nuancer, som mange, stadig den dag i dag, vil betegne som ’pige-farver’, kunne man tænke, at Anders fandt stor fascination i kvinder. Han forklarer selv, at han bare synes, at kvinder er flottest og altid har et godt malerisk udtryk. Når det drejer sig om menneskeportrætter, er det derfor oftest kvinder, der får lov at indtage Anders’ malerier.

På maleriet i Friis Shoppingcenter har han malet både en mand og kvinde, der hver især symboliserer ’det nye’ og ’det gamle’ Aalborg. Ikke sært, at Anders har valgt, at kvinden skal udgøre ’det nye’ Aalborg, som er blevet en videns- og kulturby, og manden der skal udgøre ’det gamle’ Aalborg, som var en industri- og arbejder-by. Her vender de to ansigter mod hinanden, kvinden med åbne øjne og manden med lukkede øjne, og lader det være op til fantasien, hvordan resten af maleriet kan fortolkes.

 

Inspirationskilder

Da han oftest maler ansigter og hoveder, spørger jeg ham, om det har forbindelse til hans arbejde, hvor han arbejder med psykisk syge, idet psyken sidder i hovedet. Hertil svarer han eftertænksomt, at det ikke er noget, man skal begynde at overfortolke på, men at han faktisk ikke ved, hvorfor det lige netop er ansigter, han maler. Han synes, det er vigtigt at have noget genkendeligt, og landskabsmaleriet og andre typer af den slags har aldrig sagt ham noget, og derfor er det vigtigt at få et ansigt på, og siger selv, at han garanteret er inspireret af det fra et eller andet sted.

I samme forbindelse nævner han én af sine store inspirationskilder, nemlig Trampedach, som har malet utroligt mange ansigter med masser af farve. Han husker tydeligt, at der hang et Trampedach-maleri nede på Stygge-krumpen, som er en restaurant, der tidligere har haft placering på gaden Vesterå i Aalborg. Han synes, at maleriet var ”så fedt”, at han bare måtte sidde ved dét bord, hvor det hang. På den måde kunne han sidde og betragte maleriet, hver gang han var der.

Anders er desuden stor fan af Andy Warhol og Lichtenstein, og fortæller at det var dér, det hele startede for ham. Inspirationen fra Anders’ første billeder fik han af idolernes pop-art billeder – fire udlægninger, ingen skyggelægning, eller udtoninger. Det var meget ”kantet”, som Anders selv beskriver det, og mener selv, at hans kunst er blevet ”mere blødt med tiden”.


Subjektivitet, genkendelighed og følelser

Det er tydeligt at mærke, at Anders har en stor, naturlig interesse for mennesker, og hans omsorgsgen skinner igennem, mens han snakker om sit arbejde. Yderligere kommer hans interesse for mennesker også til syne, imens Anders fortæller om det spændende ved at male ansigter fra profil:

Når det er et blik, der vender direkte mod en, så er det som om, man ved, hvad det handler om, det kan man læse deri, men det ved man ikke, når det er i profil. – Så er beskueren i tvivl om, hvad det egentlig er, personen kigger på og tænker på, og det synes jeg er fedt!

Han synes, det er givende at beskueren bliver nysgerrig på handlingen bag. Anders fortæller yderligere, at dét, der er det ”fedeste” ved kunst, det er, at folk selv kan fortolke, og at alt efter hvem der ser på maleriet, ser de muligvis noget forskelligt. Anders fortæller, at han altid godt har kunnet lide kunst, hvor der er noget objektivt, man kan være fælles om, men samtidig noget subjektivt, hvor den enkelte kan fortolke, hvad der sker.

Når han maler forsøger han at kombinere noget figurativt med noget mere abstrakt. Samtidig skal der gerne være noget rod og noget ro på billedet, som er med til at skabe nogle kontraster, som han fornemmer, er noget, folk godt kan lide at kigge på. Alt dette mener Anders er med til at skabe et bestemt æstetisk udtryk, som kan fremkalde noget følelsesmæssigt, i den der beskuer og fortolker billedet. Herefter sidder Anders larmende eftertænksomt et øjeblik, før han inspirerende fortæller videre:

Jeg tror, at det er en menneskelig ting. Vi rummer alle de her følelser af kaos og ro, og der er kontraster i alt, vi oplever. Måske rent psykologisk. Vi kan genkende, uden at kunne sætte ord på, hvad det handler om.

 

Et utraditionelt Aalborg-maleri

Ideen bag maleriet i Friis Shoppingcenter var også at lave noget genkendeligt, så folk kan se hvad det handler om. Maleriets navn er Aalborg, men er blevet grebet utraditionelt an. Anders mener, at Aalborg har meget mere at byde på end blot de typiske kendetegn, man ser, når Aalborg skal afbildes – såsom Cimbertyren og Aalborgtårnet. Anders gik utraditionelt til værks, da han begyndte sin kreative proces, og dykkede derfor dybere ned i Aalborgs historie og fundament, efter råd fra sin ven der er historielærer. Han har blandt andet besøgt Stadsarkivet i forsøg på at finde inspiration til kunstværket, der nu pryder én af væggene i stueetagen i Friis Shoppingcenter.

Han mener, at det er vigtigt ikke at glemme byens historie, og Aalborg er en gammel by med meget historie bag. Han synes, der i dag er meget, der handler om, hvad der sker nu og her, og ikke så meget om dét der har lagt til grund for, hvor vi er nået til i dag. Dét har han gjort noget ved, og har derfor skabt sit bud på, hvordan et Aalborg-maleri kan se ud. Til dét fortæller Anders resolut og bestemt følgende;

Det handler om, at vi skal prøve at fokusere på fundamentet for byen, og hvordan vi egentlig er kommet hertil. Vi havde ikke haft dét, vi har i dag, uden det gamle Aalborg.

 


Fremtiden for Maren F

I interviewet med Anders spurgte jeg ham, om han drømmer om at leve af sin kunst. Til dette svarede han, at han har det godt i livet, hvor han er nu, og tænker ikke så meget over om han kan komme til at leve af sin kunst en dag. Han beskriver sig selv som værende rigtig dårlig til at se frem i tiden, så lige nu maler han bare for sin egen skyld.

Til slut får den ydmyge, talentfulde kunstner dog alligevel nævnt, at det da selvfølgelig ikke ville gøre ham noget, hvis han en dag kunne leve af at gøre dét, han elsker.

________________________________________________________________________________________________

Fakta:

  • Den 36-årige kunstner, der er født, opvokset og bosat i Aalborg, er oprindeligt uddannet designteknolog og sidenhen lærer i år 2019. Han arbejder på et psykiatrisk bosted, hvor han har arbejdet i 12 år, som henholdsvis vikar og nu som fuldtidsansat. Anders fortæller, at det er hans onkel, der har startet bostedet for mange år siden. Anders foretager mange aktiviteter med de unge beboere på bostedet. Her laver multitalentet ofte kreative udfoldelser, såsom at male eller spille musik.


Tilmeld dig Friis Shoppingcenters nyhedsbrev
Vil du gerne følge med i, hvornår der er gode tilbud, events og spændende nyt fra Friis Shoppingcenter? Sig ja tak til vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret.
* Obligatorisk
Køn *