Friis10:00 - 19:00
|
Dalle Valle10:00 - 22:00
  

Om byggeriet

Friis Shoppingcenter igangsætter stor ombygning

Friis Shoppingcenter har igangsat et ambitiøst detailhandelsprojekt, der byder på en større ombygning. Her på siden kan I løbende finde informationer om de ting, der sker. Vi ønsker nemlig, at vores kunder kan følge ombygningen på tæt hold.  

 

Vores ambition er at drive et shoppingcenter, som bliver nordjydernes foretrukne shoppingdestination med et bredt udvalg indenfor bespisning og modekoncepter. Heriblandt også koncepter, der ikke findes i Aalborg i forvejen. Vi har allerede løftet sløret for, at Magasin åbner i Friis Shoppingcenter i løbet af 2018. Magasin åbner et stormagasin på 7.500 m2, og I kan se frem til brands og produkter, der forhandles eksklusivt hos Magasin. Magasin har tidligere været repræsenteret i Aalborg, men lukkede i 2005. Der er sket meget i Aalborg siden da, og byen er i en eksplosiv udvikling med ambitioner om at skabe en endnu stærkere detailhandel i Aalborg midtby, og vi glæder os meget til at byde Magasin velkommen tilbage til byen.  

 

Åbningen af Magasin betyder også, at der kommer til at ske en del omrokering i centret. Derfor vil kunderne i den kommende tid opleve, at nogle butikker i centret flytter placering, og andre lukker. Vi byder også velkommen til flere andre nye koncepter, heriblandt Dalle Valle, der åbner en lækker restaurant med 300 spisepladser inde samt udeservering på Gabels Torv. Vi vil holde jer opdateret her på siden, og vi glæder os til at vise jer alle de nye spændende ting, der kommer til at ske i Friis Shoppingcenter.

 

Vi holder selvfølgelig åbent under hele ombygningen.