Friis10:00 - 19:00
|
Magasin10:00 - 22:00
|
Dalle Valle10:00 - 23:00
  

Ny neglesalon

Det kendte koncept Scandic Nails åbner en helt ny salon i Friis Shoppingcenter 16. november, hvor der både kan laves negle, manicure, pedicure og vipper. I forbindelse med åbningen er der lagt op til de helt store forkælelser.

Snart er der mulighed for at få lavet flotte og velplejede negle og vipper i Friis Shoppingcenter. Scandic Nails slår nemlig dørene op til en helt ny salon fredag 16. november på 1. sal ved siden af Tiger of Sweden.

Nyt koncept i Aalborg

Scandic Nails, der er kendt i Århus og Odense, tilbyder kunderne at få lavet negle, vipper samt manicure og pedicure, og det er hurtigt blevet populært på grund af den gode service, kvalitet og pris. Den første salon åbnede i 2017, og nu er de også klar til at indtage Aalborg, som de har mange forventninger til.

– Aalborg er en virkelig spændende by med en attraktiv profil og mange turister. Der sker rigtig meget i byen, og det gør der også i Friis Shoppingcenter, særligt nu hvor en stor spiller som Magasin er kommet til. Så vi glæder os til at blive en del af det, fortæller Vivian Duong.

Friis Shoppingcenter har i en længere periode søgt efter den helt rigtige aktør, der kan tilbyde kunderne at få velplejede negle og mere forkælelse ind i hverdagen på en central beliggenhed i midtbyen.

– Der er en klar tendens til, at vi opsøger mere forkælelse og pleje i vores travle hverdag, og derfor ønsker vi også at tilbyde vores kunder netop dette i vores brede palet af butikker, spisesteder og oplevelser. Her er det nemt at komme ind og få bl.a. en manicure i forbindelse med arbejde eller studie i byen, eller mens man shopper, fortæller center manager i Friis Shoppingcenter Lotte Vestergaard Skou.

Åbningsfest

Scandic Nails ønsker at skabe et afslappende og professionelt miljø, hvor deres kunder kan være sig selv og lukke af for hverdagens travlhed. Det vil de gerne vise deres nye kunder i Aalborg, og derfor kan man på åbningsdagen og helt frem til 30. november tage en veninde med og få to neglebehandlinger for én pris – og kommer man alene, får man 40% i rabat. Så der er lagt op til masser af selvforkælelse i novemberkulden.

Det er både muligt at kigge forbi og få behandlinger uden tidsbestilling og booke tid online på scandicnails.dk eller telefon 51 25 28 19.

Forrige indlæg
Næste indlæg