Friis10:00 - 17:00
|
Dalle Valle10:00 - 23:00
  

Ny Joe & The Juice åbnet i Friis Shoppingcenter

Friis Shoppingcenter bygger om og det har betydet flere omrokeringer, heriblandt Joe & The Juice, der netop er flyttet til en ny placering i shoppingcentret.
 
Som en del af ombygningen af Friis Shoppingcenter har flere koncepter fået en ny placering i centret, heriblandt H&M, Vero Moda og Selected. Nyeste skud på stammen er Joe & The Juice, der nu har åbnet i helt nye lokaler i stueetagen ved siden af Dalle Valle ud til Gabels Torv.
 
– Flytningen af Joe & The Juice er endnu et vigtigt skridt i vores ombygning. Den nye placering ud til Gabels Torv er helt oplagt til et koncept som Joe & The Juice. Her kan man både tage sig god tid med en kop kaffe i sofaen, men man kan også hurtigt få en sandwich og juice med på forbifarten ind og ud af centret, forklarer center manager i Friis Shoppingcenter Lotte Vestergaard Skou.
 
Med den nye placering ligger Joe & The Juice nu ved siden af restaurant Dalle Valle, der åbnede i Friis Shoppingcenter i juni 2017. Det er også en stor fordel, mener Lotte Vestergaard Skou:

– Dalle Valle er en stor restaurant og tiltrækker en bred målgruppe, og med Joe & The Juice ved siden af får kunderne nu endnu flere valgmuligheder inden for bespisning. Det er bl.a. noget af det, vi ønsker at tilbyde i det nye Friis Shoppingcenter, der snart står klar.
 
Flytningen af Joe & The Juice har været en god anledning til at nytænke indretningen og skabe en hyggelig atmosfære både i caféen og i shoppingcentrets gangareal. På sigt vil det være muligt for kunder at komme ind i Joe & The Juice direkte fra Gabels Torv, hvor der vil blive åbnet ud til gaden.
 

Forrige indlæg
Sportstøj Sund januar
Næste indlæg