
Arvegods eller akvariefisk?
Hils på Michelle og Olivia Friis’ helt store boligkanoner
Efteråret er over os, og vi tilbringer mere tid indendørs, derfor sker der også et naturligt øget fokus på indretningen af vores hjem. Vi vil gerne skabe en behagelig og hyggelig atmosfære, som passer til vores ændrede behov. Hvordan gør man så det? og hvilke trends hitter i butikkerne lige nu? Vi har spurgt to af vores helt store boligkanoner her i centeret, Michelle fra H&M Home og Olivia fra JYSK, hvordan de indretter deres hjem, og hvilke tips de gerne vil give videre til dig som læser.
Mød sprudlende og farveglade Michelle fra H&M home i Friis Shoppingcenter
Michelle, også kaldt Misse af hendes kollegaer, er 31 år gammel og bor i et hus ved Hadsund med hendes mand og børn. Michelle har arbejdet i H&M i over 10 år, så hun er en af H&M veteranerne og har stort kendskab til tidens trends, både hvad angår boliginteriør og tøj. I H&M Home butikken finder du et bredt udvalg inden for boligtilbehør, opbevaring, køkkenudstyr og en række andre boligindretnings lækkerier til badeværelset, stuen, soveværelset, haven og meget mere.
En eklektisk indretning med arvestykker, loppefund og nips fra H&M Home
Michelles indretning kan for mange betegnes som værende definitionen af eklekticisme. Kærligheden til sprudlende farver, fede loppefund og skævt nips bliver alt sammen forenet i en symfoni af herlighed i deres lille hjem i Hadsund. Michelle indretter nemlig ud fra hvilke følelser der opstår, når hun ser noget. Især forelskelsen ved skævheden er en afgørende faktor. Hvad end det er orange eller lilla, om det er fra H&M Home eller et loppemarked, så skal det med hjem, når først Michelle er forelsket.
Michelles forelskelse i boliginteriør opstår, når det har kant og er lidt specielt. Tingene i hendes hjem må gerne være noget, som alle andre ikke har. Det kan eksempelvis være “grimme” julekugler eller en krokodille med tylskørt. Det vigtigste for Michelle er, at tingene har sjæl. Hun er dog heller ikke bange for upcycling og maler gerne et nyt loppefund, så det passer bedre ind i hendes indretning.
Selv den vildeste indretter kan kræve forstærkning fra internettet
Selvom Michelle indretter sit hjem meget unikt, så elsker hun at finde inspiration på Pinterest og Instagram. Det skyldes at man kan finde selv de vildeste hjem fra hele verden, og blive inspireret på tværs af indretningsstile. Perfekt til en eklektisk indretter som Michelle.
Indret med maven og mærk forelskelsen
Michelles ultimative indretningstip er, ikke at gå efter det som alle andre foreslår eller vil synes er pænt, men i stedet at følge sin mavefornemmelse og mærke forelskelsen. Som kærlighed, kan forelskelse også være svær at sætte ord på, men Michelle fortæller at det er en følelse, som opstår i hendes mave. Om vi vil indrømme det eller ej, så har vi alle jo også en type, som vi går efter. Michelles type kan bedst klassificeres som den finurlige og specielle.
En ærgrelse, som Michelle ikke kan glemme er, da H&M home engang solgte en finurlig fiske vase. Hun havde længe gået og udvekslet hede blikke med, men da Michelle ville købe vasen, så var den udsolgt. Andre havde åbenbart også forelsket sig i vasen, tilføjer Michelle.
Længere levetid frem for flygtige tendenser
Michelle vil ikke mene, at hun bliver influeret af tendenser. Hun bliver mere draget af noget, som hun synes er rigtigt pænt. Michelle tilføjer, at hun hellere vil købe ting, som holder længere frem for blot at købe og smide ud sæson efter sæson.
Varme farver og organiske former, er ikke blot en association til sydens sol og strande
Du har ikke kunnet undgå at lægge mærke til efterårets store tendenser. Varme farver og organiske former er på alle boliginteresserets læber og af gode grunde. Michelle kan ligeledes tydeligt mærke at det er denne type af varer som trender meget. Et hyggeligt hjem kræver ligeledes smukke tekstiler og en himmelsk aroma. Derfor kommer det heller ikke som et chok for nogen, at især pyntepuder og duftlys er storsælgerne hos H&M Home. Du må derfor også være hurtig, hvis du skal have fingrene i disse, da de er meget eftertragtet, tilføjer Michelle.
Hvorfor nøjes når du kan få det hele
H&M Home er spækket med ting, som Michelle gerne vil eje. De varme farver, organiske former og materialer er også alt sammen noget, Michelle gerne vil hive med hjem. Rotting kurve, lagkagefad i mangotræ og marmor vaser er blot nogle af tingene, som nok meget snart finder vej hjem til det lille hjem i Hadsund.
Har du besøgt JYSK i Friis, har du ikke kunne undgå at møde smilende Olivia med det store blonde hår
25 årige Olivia bor i den vesthimmerlandske by Aars, med sin kæreste i et nyrenoveret ældre hus. Renoveringen har givet rig mulighed for, at de kunne sætte deres eget præg på huset. Til dagligt kan du finde butikschefen Olivia i vores egen JYSK, lige her i Friis Shoppingcenter. Butikken er det som kaldes en “citybutik”-kæde. Kort fortalt betyder det, at de mest populære varer er blevet håndplukket og samlet i en mindre, kompakt JYSK-butik, så du slipper for, at køre heeeeelt ud til de store varehuse, men at du derimod kan finde alt du behøver, lige her i centrum.
Nej til nips, men ja til natur
Olivia kører en helt bestemt stil i sit hjem. Det må ikke blive for ‘nipset’, og farverne må gerne være gennemgående i hele huset. Hjemmet er derfor beige, hvidt, sort og gråt. Farverne fungerer som det perfekte lærred til parrets hele store passion, nemlig naturen. Det store akvarium i parrets stue er hjemmets store attraktion. Udover de smukke farverige fisk, så er hjemmet ligeledes fyldt med levende planter, smukke buketter og ikke mindst tørrede blomster.
Når man flytter ind hos kæresten
Da Olivia flyttede ind hos kæresten, som allerede havde indrettet huset, skulle der ske nogle ændringer. Olivia beskriver hjemmet som reklame for glasrens. Alle flader var nærmest ud af glas, og det var slet ikke praktisk, tilføjer Olivia. Der skulle ske nogle ændringer, hvis ikke Olivia skulle pudse glas til sine dages ende. Derfor fik hun sat sit præg på hjemmet, og tilføjet møbler, som de ikke skal være emsige over. “Man skal kunne ødelægge ting, uden at fanden er løs” siger Olivia grinende.
Sæsonerne byder på forandring i hjemmet
Olivia og kærestens kærlighed til naturen ses også i deres indretning. Årstidernes påvirkning af naturen, benytter Olivia nemlig til at skabe glædelig forandring i hjemmet. Sommeren inviterer til lyse sommerlige farver i form af nips, tekstiler og blomster. Efteråret byder derimod på hyggelige og stemningsfulde jordfarver, såsom kobber og brun. På denne måde bliver naturen igen inkorporeret og fungerer som en væsentlig faktor i deres hjem.
Inspirationen kan komme fra mange steder
Ligesom Michelle så finder Olivia stor inspiration på platformene Instagram og Pinterest. Gennem billedsøgning og smarte algoritmer er det nemlig nemt, at finde frem til og blive inspireret til netop den indretning eller det DIY projekt, som passer til dig. Offline er det især JYSK og deres sortiment, som inspirerer Olivia. Derudover er Olivia vild med at tage på boligmesser, for at se hvad der trender samt hvilke farver, der trender ude i bylivet. “Modens farver hænger ofte sammen med, hvad der trender i boligindretningen” tilføjer Olivia.
Dagligdagens små irritationsmomenter kan være grobund for et fantastisk funktionelt hjem
“Indret efter dit behov, og de behov der opstår i dagligdagen” er de gyldne ord fra Olivia. Så læg mærke til, hvad der fungerer i din hverdag og hvilke elementer som besværliggøre den. Ligesom udskiftningen af Olivias kærestes glaspalads. Generelt mener Olivia at man skal skabe et hjem som er hyggeligt at være i. Det er vigtigt at kende til sine behov, og hvordan ens hverdag fungerer. Det der ser pænt ud i andres hjem, er nødvendigvis ikke noget som passer til ens egne behov, fortæller Olivia. Oliva har derfor ikke mange nips i sit eget hjem, fordi hun ikke finder det morsomt at støve det af. Til sidst mener Olivia at et trygt hjem, bidrager til, at man er mere tryg i sig selv.
Jordfarver til efteråret = groundbreaking
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det er farver som kobber, brun, beige og grå er alle farver, som Olivia ser trender meget i butikken. Plastikblomster der ligner tørrede blomster, foldekasser, og nips såsom lysestager samt pynte lys er også vældig populære. Der er derfor skruet op for hyggen. Når vi er på emnet, så fortsætter hyggen ind i soveværelset.. Pyntepuder og sengetøj i samme rolige farvepalette er nemlig også eftertragtet hos kunderne. Ifølge Olivia så er soveværelset blevet en integreret del af indretningen, og det er derfor blevet åbnet op for ens gæster. Derfor må der godt være hyggelige elementer, såsom tæpper og pyntepuder, der alle har lidt farve og bidrager til en følelse af afslapning.
Sengetøj og nips er i høj kurs
Olivia ser også en øget interesse i sengetøj og nips. Nips tingene skal pynte en hylde eller borddækning, det ses i forlængelse af, at JYSK nu også sælger bestik, tallerkener og lignende. Olivia fortæller, at der er et øget fokus på detaljerne i de enkeltes hjem og at det tydeligt kan mærkes i købet at nips.
Plysstolen Olivia ikke kan få ud af hovedet
Olivia er selv meget vild med den råhvide lænestol i plys. Især på grund af det hyggelige og behagelige element i form af plyssen. Ligeledes nævner Olivia, at hun gerne vil eje Ketting hylderne, da de er lavet i et materiale som nemt kan males, så de passer ind til det enkelte hjem. Til sidst er det især Halmstad skænken og bjerghuse bordene Olivia gerne vil eje. “Jeg er helt vild med flettet og det naturlige udtryk” siger Olivia.