Friis10:00 - 17:00
|
Magasin10:00 - 18:00
|
Dalle Valle10:00 - 23:00
  

Det sker

Start dato: 1. marts 2019
Slut dato: 31. maj 2019

Din guide til forårets tendenser 2019

En ny sæson banker atter på døren, og i den forbindelse har vi lavet en lille guide til dig, så du er sikker på at være med på de nyeste tendenser. For dette forår handler det først og fremmest om at dyrke sin personlige stil – og du skal ikke være bange for at kaste dig ud i farverne. Alt fra neongrøn til afdæmpet beige er nemlig the new black dette forår.

Sæsonens key items

Cykelshorts – er uundgåeligt og bliver et af de største must haves, om du vil det eller ej! Cykelshortsene, der allerede er blevet spottet til diverse modeuger sidste efterår, gør et stort comeback dette forår i alle længder. Du kan finde inspiration hos personer som Kim Kardashian og Bella Hadid.

Hårbøjlen – Du har sikkert opdaget, at hår-accessories har gjort et stærkt comeback, især hårspændet, men nu får hårbøjlen endnu engang en plads i garderoben – og i frisuren. Den viste sig allerede i Pradas SS19 show, som blev afholdt tilbage i september, og bliver en uundværlig accessory dette forår. Hvis du er Gossip Girl fan, husker du sikkert, hvordan Blair Waldorf bar hårbøljen med elegance.

Kedeldragten – Det er tid til at trække i arbejdstøjet! Designerne tænker praktisk med store lommer, oversize jakker og selvfølgelig kedeldragten. Farveskalaen spænder fra safari til khaki – eller hvad med at gå all in på denim?

Forårsmodens farvepalet

Dueblå – denne meget elegante og uskyldige farve kan mixes med andre blå nuancer og skabe dybde i outfittet. Hvis du vælger at bære denne nuance fra top til tå, så smid gerne lidt sorte accessories på og lad dem agere som kontrast.

Yellow all the way – solgul, pastelgul… you name it! Den gule farve bliver et hit til foråret både på sneakers, jakker og trøjer. Den gule farve kan virke overvældende, men brug den til at style et par fede denim jeans og give dit outfit kant.

Beige – de internationale designere er ikke i tvivl om, at beige bliver forårets helt store farve. Alt fra sandfarvet til dyb beige og alle nuancer derimellem. Du kan bære farven fra top til tå, men lad gerne forskellige mix af materialer skabe dybde, så outfittet ikke bliver for fladt.

Forårsmodens stil: Surfin’ America

Beach-hair, tie-dye, stone wash og t-shirts med print. Der er dømt California love til dette forår, hvor mange af de store modehuse har ladet sig inspirere af den amerikanske surferkultur. Dette look vil også gå perfekt til årets festivaler.

Let’s go material-istic

Leather it up – Læderjakker er tidsløse, men denne sæson er læder dominerende både i form af kjoler, shorts, nederdel og jakker. Dog kan du denne gang godt kaste dig ud i noget mere farverigt læder end blot sort.

DenimI only believe in Chanel, og det kan du i hvert fald godt blive ved med. Chanel sendte nemlig en model ned af catwalken i denim jeans. Og med ét har det højt elskede materiale nået nye højder! Dette forår må du ikke være bange for at smide lidt farve på dine denim items.

Hvor skal inspirationen findes?

Eftersom en stor del af forårets trends er som taget ud af af 90’erne, så kan inspirationen findes hos de to ikoniske “friends” Monica Geller og Rachel Green. Disse to 90’er kvinder er et levende billede på, hvad du skal have på dette forår. Her kan du også finde inspiration til, hvordan du kan style det.