Åbningstider i dag:
Friis10:00 - 17:00
|
Magasin10:00 - 18:00
Friis10:00 - 17:00
  
Boligindretning udstilling

Efterårets boligtrends – Kig forbi boligstylist Louise Breiners showroom


10. September 2021 kl. 10:00 - 31. Oktober 2021 kl. 23:59

Friis Shoppingcenter


Showroom af efterårets trends

Af Ane Olesen og Patrick Bo Elkjær
Marketing- og kommunikationsmedarbejdere, Friis Shoppingcenter

 

Samarbejde med Louise Breiner fra PALO ROOM

Friis Shoppingcenter har i samarbejde med bolig konsulent – Louise Breiner, kreeret et showroom på 1. sal i Friis Shoppingcenter. Her har Louise udvalgt efterårets hotteste boliginteriør fra vores butikker. I det følgende kan du læse mere omkring Louises bedste råd til indretningen, hendes tanker om udstillingen på 1. sal i Friis Shoppingcenter samt Louises take på efterårets tendenser og hvordan de nemt kan blive inkorporeret i dit hjem.

Hvad skal man især lægge mærke til dette efterår? 

Det er tydeligt at en del af de trends vi ser nu, kommer i kølvandet af Covid-19. Vi mennesker, har ifølge Louise, været ude og mærke naturen og set, at den har en masse at byde på. Vores sanser er blevet mere åbne, grundet den mængde tid vi har tilbragt udenfor under Covid-19. Det betyder derfor, at elementer fra naturen og organiske former finder plads i vores hjem.

En af de helt store efterårs trends er de naturlige farver, hvilket man også kan se i butikkerne lige nu. Efteråret betyder at vi begynder at opholde os mere indenfor, og derfor må vores hjem godt inkorporerer naturen. “Det uderum, vi har været så glade for, skal bringes ind i vores hjem”. Her tilføjer Louise, at det nødvendigvis ikke skal være tørre grene, men at det kan være gennem farverne på væggene, krukker, tekstiler og andet boliginteriør. En anden trend som Louise spår til at hitte er hygge, vi har manglet nær kontakt med hinanden og har derfor haft et afsavn. “Vores indretning skal derfor skabe associationer til noget rart, og at vi nærmest får en følelse af et kram af vores indretning” tilføjer Louise. 

Afslutningsvis er vi som forbrugere også blevet mere bevidste om bæredygtighed. Derfor er vi begyndt, at tænke mere over, hvad vi indretter vores hjem med. Det skal gerne have en længere levetid, og må gerne være lavet med mere eller mindre omtanke for kloden.

 

Hvad kigger du efter, når du sammensætter elementer til boligen? 

Louise sammensætter boligelementer ved hjælp af farver. Hun kigger efter farver som harmonerer med hinanden, eller som spiller ind over hinanden. Eksempelvis fortæller hun, hvordan man sagtens kan mikse nye farver med farver man allerede har. Eksempelvis kan man have farver som gule, mørkeblå, okker eller bordeaux og så kan man tilføje kontrastfarver som lyseblå eller lysegul til at bryde det. Disse kontrastfarver giver et godt spil. Ligeledes kan du, som læser, skabe en base for netop disse farver, blandt andet gennem vægfarver. 

Dit bedste tip til at inkorporere trends og tendenser ind i sit hjem?

Det bedste tip, i følge Louise, til at indrette sit hjem er at ændre et rums farve. Det er en nem og billig løsning, som ændrer hele rummets karakter. Ligeledes opfordrer Louise til, at man får noget mere stoflighed ind i sit hjem, blandt andet ved hjælp af gardiner og tæpper, da det er med til at samle rummet. Et andet tip er, at pynte tomme hvide vægge med billeder og plakater samt tilføje nips til rummet, for på den måde nemt at ændre rummets udtryk. 

 

Hvilke indretnings udfordringer har folk oftest? 

At ens hjem ikke er hyggeligt nok, eller at der ikke nok opbevaring, er udfordringer, som Louise ofte møder, når hun er ude hos hendes kunder. Louise foreslår, at man fokuserer på belysningen og vægfarven, da disse kan skrue op for hyggen i hjemmet. Belysningen skaber en rolig og hyggelig atmosfære, derfor anbefaler Louise, at man bruger lofts, væg- og gulvlamper til at lyse ens hjem op. Det samme gælder for vægfarven. Som nævnt tidligere, så kan et rum hurtigt skifte karakter ved blot at ændre farven i rummet. Opbevaring er ligeledes en udfordring som flere kunder hos Louise har, men man kan sagtens indtænke opbevaring ind i sin indretning uden det behøves at gemmes væk, mener Louise, eksempelvis gennem flotte stabelkasser.

 

Hvordan kan man skabe en rød tråd i sin indretning?

Det kan være svært at skabe en rød tråd i sin indretning, og man kan nemt blive inspireret af flere forskellige ting, som ikke nødvendigvis har en rød tråd, hvilket kan få ens hjem til at virke rodet. Louise har flere fifs til, hvordan man kan undgå netop dette problem. Man skal som det første indrette sig efter hvad der passer til sit hus, lejlighed eller noget helt tredje. Derudover skal man kunne genkende sig selv i sin indretning, eksempelvis ved at inddrage sine gamle møbler, nips og så videre. Til sidst er det vigtigt at holde tonerne i de samme farver i hele hjemmet. Førhen i tiden kunne farverne og stemningen skrifte fra rum til rum, men nu skal det være mere ensartet og have en flydende gennemgang af farver, som skaber sammenhæng.

 

Hvor finder du selv inspiration henne?

Louise finder inspiration i alt hvad hun omgås, det er alt fra hendes børns børnehave til et hotelværelse i Hamborg. Derudover finder hun primært inspiration på Instagram, hvor hun bliver inspireret af private personers take på nye sæsoner. Til større projekter anbefaler Louise Pinterest, hvor det er nemt at finde inspiration i andres projekter og nørde med de små detaljer. 

Hvad har du lagt vægt på i din udstilling?

Louise Breiner har i samarbejde med Friis Shoppingcenter udarbejdet en flot boligudstilling, som du kan finde på 1. sal i Friis Shoppingcenter. Boligudstillingen indeholder boliginteriør fra butikkerne Imerco Home, Magasin du nord og JYSK. I udstillingen er der lagt vægt på efterårets hotteste trends og tendenser. Udstillingen er blandt andet præget af det organiske som vækker vores sanser, forskellige overflader og farver, som lyset kan reflektere i. Louise har fokuseret på, at øjet hele tiden skal fange noget nyt, og at det bliver draget hen til et nyt sted. Gennem dette formår Louise Breiner at vække sanserne i sin udstilling. 

 

Konkurrence – Vind 5000 kr. boliginteriør og rådgivning fra Louise Breiner

Nu har du chancen for at vinde 5000 kr. boliginteriør, som boligstylist Louise Breiner fra Palo Room, sammen med dig, køber i Friis Shoppingcenter. Louise besøger dit hjem til et indledende møde, hvor hun i samarbejde med vinderen skræddersyer en plan for indretningen efter de ønsker og behov, som vinderen har. Louise har været selvstændig indretningskonsulent i Palo Room siden 2017, og har derfor stor erfaring med at skabe moderne og hyggelige hjem. 

De 5000 kroners boliginteriør vindes til Friis Shoppingcenter, hvor vi blandt andet har H&M Home, Imerco Home, JYSK og Magasin du nord. Butikkerne har fyldt hylderne med en masse af de nyeste trends og tendenser, som der ses her til efteråret. Du kan blandt andet se et udsnit af udvalget i vores boligudstilling på 1. sal. 

For at deltage i konkurrencen skal man indløse en kupon i vores App, download den her og læs meget mere om konkurrencen, og følge med i alle de andre fede ting, som sker i Friis Shoppingcenter. Konkurrencen løber til og med søndag den 31. Oktober og har en værdi af 8.975 kr.

_______________________________________________________________________

Fakta:

  • 36 årig Louise Breiner er kvinden bag Palo Room. Hun er uddannet dekoratør i Salling, men arbejder til dagligt som selvstændig indretningskonsulent i firmaet Palo Room. Louise bor i Skørping med sin mand, som hun mødte på dekoratøruddannelsen tilbage i 2001, og de har tilsammen tre børn. Passionen for boligindretning kom først senere i livet, men Louise nævner, at hun altid har været kreativ. Skiftet fra dekoratør kom i takt med, at flere adspurgte hende om, hun ikke kunne indrette lejligheder som skulle sælges.


Tilmeld dig Friis Shoppingcenters nyhedsbrev
Vil du gerne følge med i, hvornår der er gode tilbud, events og spændende nyt fra Friis Shoppingcenter? Sig ja tak til vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret.
* Obligatorisk
Køn *